Job-søgning anno 2019. Er det frie initiativ væk?

For år tilbage kunne man læse om en ung kvinde, som tog skeen i egen hånd og kørte rundt til en række virksomheder på sin cykel, hvilket resulterede i arbejde i løbet af kort tid. Dette prisværdige initiativ lyder godt og som et eksempel unge i dag kunne gøre brug af, men problemet er at lovgivning på EU niveau har medført at mange mindre virksomheder ikke vil kunne tage imod persondata og initiativet derfor vil være forgæves i dag.

For i dag har vi en lovgivning - kendt som GDPR - virksomhederne skal forholde sig til.

Modtager en virksomhed et CV, så modtager de persondata. Disse persondata skal man jævnfør GDPR værne om. Det betyder at man ikke kan sætte CV'et ind i en mappe i baglokalet. I lovkomplekset som GDPR behandler er der krav om at dokumentere hvem der har adgang til persondata. Der er krav om at der skal være en procedure vedrørende sletning af data.

Det lever et papir som er sat ind i en tilfældig mappe i baglokalet ikke op til.

Derfor vælger mange virksomheder, som ønsker at overholde gældende lovgivning simpelthen at nægte at modtage uopfordrede ansøgninger.

Dette er selvfølgelig til skade for de unge, som ønsker et arbejde vel vidende at kun cirka 25 procent af alle jobs, der kan søges, er tilgængelig på websider og job-portaler. Resten af de ledige jobs besættes af venner og bekendte eller simpelthen personer som kommer forbi på det rette tidspunkt.

Problemet er nu at det rette tidspunkt ikke kan være måneden før jobbet bliver ledige, men nærmest skal være på dagen.

Der er selvfølgelig programmer på markedet som kan håndtere dette for de mindre virksomheder, men det vil være et spørgsmål om prisen. Virksomhederne er i forvejen presset af de restriktioner, som GPDR har medført. Det er primært kundeservice, som bliver ramt.

Af eksempler som man give på normal praksis før GDPR, som nu er dømt ulovlig er:

1. At man ikke må gemme kundernes primære preferencer. Folk som kun lejligvis har anvendt taxa kan f.eks. ikke længere forvente at Taxaen kan hjælpe dem hjem efter en aften i byen ved at selskabet allerede kender adressen på de steder, man er blevet transporteret til før.
2. Hvis man har købt et dyrt møbel som man håber på at bruge i længere tid, kan man ikke ringe til dem og få de rigtige reservedele som skruer og møtrikker, da møbelfirmaet kun må gemme data om dit møbel i garanti-perioden. Det betyder at der ingen grund er til at købe et kvalitetsmøbel, men at man skal købe så billigt som muligt.

Der er med andre ord rigelige grunde til at HR-omkostningerne skal holde så langt nede at de kun lige dækker øl og vand til møder og sociale begivenheder, julefrokosten og den årlige julegave som den vigtigste erkendelse, virksomhederne i overensstemmelse med danske traditioner, kan give til sine medarbejdere.

Der er ikke plads til at betale for et HR-program. Ergo må virksomhederne ikke modtage persondata fra unge, som måtte komme forbi dem.

GDPR har på afgørende vis skadet unges mulighed for at søge job af egen drift.

Kilder:

• 20-årig tog jobsøgningen i egen hånd og fik tilbudt 25 job (Berlingske Tidende)
• Datatilsynet indstiller taxaselskab til bøde på 1,2 mio. kr. (Datatilsynet)
• Datatilsynet indstiller møbelfirma til millionbøde for manglende sletning af data på 385.000 kunder (Version2)

KU er ved at skabe et internationalt universitet på bekostning af Danmarks unge

Københavns universitet har ændret deres regelsæt over hvad der må sælges på området på hverdage og det er nu ikke længere tilladt at sælge øl i de studerendes samlingsområder.

Umiddelbart virker det som en lille ting, men det er absolut skadeligt for de studerendes muligheder for at skabe et netværk. Et netværk de skal bruge når de kommer ud fra universiteterne. Langt de fleste stillinger i danske virksomheder på de niveauer kandidaterne går efter besættes ikke via jobopslag men derimod typisk via de netværk som de studerende har etableret omkring sig.

Når de studerende således ikke længere kan mødes på deres præmisser så isolerer de sig socialt i deres kollegieværelser. Selvfølgelig kan det hævdes at denne isolation ikke ensidigt er en negativ ting. De studerende kommer – i hvert fald teoretisk - hurtigere deres studietid hvis de lever en munke- eller nonne-tilværelse. Det skulle så gavne landets bundlinje.

Men hvad nytter det at de studerende bliver hurtigere færdige, hvis de ikke har et netværk som sikrer dem hurtig ansættelse efter uddannelsen er gennemført? Går de studerende arbejdsløse 3-4 år uden at finde beskæftigelse indenfor deres fag, så er den gevinst nemt tabt. Selvfølgeligt er intet arbejde sekundært eller ringe, men kan samfundet se sig tjent med at en færdiguddannet bachelor eller kandidat finder livtidsbeskæftigelse som kassedame eller taxachauffør?

I artiklen fra Politiken argumenterer ledelsen på Københavns Universitet for at begrænsningen i udskænkningen primært sker for at tilgodese udenlandske studerende. De har ikke samme behov for at skabe relationer til deres med-studerende for de tager jo uddannelsespapirerne hjem til deres eget land. Vi kender problemstillingen for vi har i mange år uddannet stort set hele sygehussektoren i deres andre nordiske lande. Og ud fra de erfaringer kan vi konkludere at de udenlandske studerende ikke er til gavn for Danmark. De har i perioder ligefrem skabt lægemangel i Danmark.

Så hvorfor sker dette skift i fokus så til skade for de danske studerende på alle studieretninger?

Det kan der ikke svares entydigt på. For er det at skabe et universitet på internationalt niveau ensbetydende med at der sælges ud af de danske kerneværdier de danske studerende står for, så er det et umådeligt stort tab for landets fremtidige konkurrenceevne.

Vi kan fra industrien kun appellere til at Københavns Universitet besinder sig. Landets fremtid står på spil. Uden aktivt fokus på dannelse af personlige relationer mellem de studerende, så vil Danmark lide tab på den lange bane og Københavns Universitet vil ikke virke attraktivt for Danske studerende.



Kilde:
Studerende er forargede over alkohol-forbud i hverdagen (Politiken)

IT-branchen er ikke altid et godt sted at gøre karriere.

Microsoft har i dag offentliggjort at de over tid vil afvikle den kerne som deres Dynamic C5 anvender. Det er dårligt nyt.

Et er at en række virksomheder formentlig nu kan se at de bliver presset ud i en udskiftning af deres økonomi-systemer mange år før systemerne ellers ville være udtjent. I moderne virksomheder er der tale om systemer der er integreret med bankerne betalingssystemer, forskellige web-butikker hvor varer sælges over internettet, samt løsninger hvor information udveksles med kunder og leverandører. Systemer som er kernen i virksomhedernes virke. Systemer hvor blot det at tænke på udskiftning for manges vedkommende i disse svære tider er ensbetydende med overvejelser om hvorvidt at virksomhederne overhovedet skal drives videre.

Men udover virksomhederne så rammer beslutningen også de medarbejdere som er i faget og de imødeser en særlig svær tid. Mange har lagt tid og penge i uddannelsen i de gamle kerner da systemerne kom frem i 1991 og 1995. De investerede i uddannelsen mod at få en eksklusiv ret til arbejde på dette marked resten af deres tid på arbejdsmarkedet.

For Damgaard Data og Navision som de hed før Microsoft opkøb indførte autorisationer for at suspendere den fri konkurrence på et marked som de allerede dominerede. Autorisationerne medførte på få år en halvering i antallet af forhandlere kunderne kunne vælge imellem. Timepriserne for konsulentarbejde i økonomi-systemer steg på få år fra cirka 250 kroner pr. time til 500 kroner pr. time. Løbende stramninger har gentagne gange reduceret antallet af konsulenthuse som kan arbejde med Microsoft Dynamics produkter og kunderne må ofte betale over 1.000 kroner for at få flyttet nogle kommaer på skærmbilleder og udskrifter.

Når kunderne nu betaler en overpris, så er det vel en god ide at arbejde indenfor faget?

Nej, for erfaringer viser at mange af de medarbejdere som investerede både tid og penge i uddannelserne tilbage i 90'erne ikke får den lovede ydelse. En eksklusiv ret til at blive i faget indtil deres pensionsalder mistes. En investering på 100.000 kroner som kurserne har kostet kan ikke blive forrentet og medarbejderne bliver presset ud længe før de kan trække sig tilbage. Nu har de ofte en alder hvor det vil tangere at tage af kassen hvis de forlanger efteruddannelse vis denne vel at mærke kommer til at koste det samme som den oprindelige uddannelse.

Med andre ord. Det er ikke en god ide at satse på en fremtid i IT-branchen. Der er ikke tale om en branche der opererer på almindelige markedsmæssige vilkår.

I Computerworld har der været forskellige reaktioner på Microsoft nyhed. Vores holdning til en svær fremtid for de nuværende IT-specialister deles.

Det er den vel nok mest bekymrende nyhed disse år. Vi er i industrien en række virksomheder som har løsninger bygget på XAL / C5 kernen der ikke har været i drift de cirka 10 år det tager at forrente den massive investering som blev lagt i systemerne ved opstart.

For at gøre nyheden værre så kommer denne nyhed under den vel nok alvorligste krise i 30 år. En krise som vi i industrien er almindelig enige om at man kun kan klare sig igennem ved at sidde på sine hænder. Dem som vælger investeringsvejen er dem der i samarbejde med deres pengeinstitut har lavet en plan for en rekonstruktion som kan hælde alle kreditorer af bortset fra banken så aktiverne kan fortsætte i et nyt selskab trimmet til udfordringerne.

Denne nyhed kan kun komme til at koste arbejdspladser for det er ikke en hemmelighed at prisniveauet på konsulentydelser IKKE har fulgt udviklingen i den øvrige økonomi på grund af den manglende konkurrence blandt forhandlere af Microsoft produkter. En fremtid som kun byder på ansættelsesmuligheder for konsulenter med viden om de nye kerner er også en fremtid hvor de store forhandlere får muligheden for at trække dette del-marked endnu mere væk fra at være påvirket af den almindelige prisudvikling. Konsulentpriserne på disse produkter har ikke fulgt prisudviklingen i det øvrige samfund. Resultatet har været at vi i industrien har haft fokus på at flytte opgaver ud af landet.

For det at drive virksomhed i Danmark er mere end blot et spørgsmål om afgifter og lønninger. Det er også et spørgsmål om omkostningsniveauet for driften af virksomhedens elektroniske infrastruktur. En moderne virksomhed anvender sit økonomisystem på et operationelt niveau. Hvis en kunde forlanger et specielt fakturalayout, nogle specielle købsstatistikker, en speciel udgave af en web-løsning som kommunikerer med økonomisystemet så får de det. Det er ikke et spørgsmål om hvad det måtte koste. Det er et spørgsmål om overlevelse. Det er opgaver som den interne IT-afdeling skal løse eller blive outsourcet.

IT-afdelingerne kan for en stor del ikke efteruddannes til den nye kerne med de nuværende kursuspriser og så stadig møde ind på arbejdet og se deres arbejdsgiver i øjnene imens de hævder at efteruddannelsen var en god forretning. Det er ikke er en hemmelighed at mange IT-arbejdere er over de 35 år som 3F i tidernes morgen regnede sig frem til var den alder hvor efteruddannelse ikke længere er rentabel set med arbejdsgivernes øjne, så vil fremtiden byde på massefyring af medarbejdere i IT-afdelingerne. Outsourcing af driften af økonomisystemerne vil blive resultatet.

Og outsourcing vil forvandle industriens brug af økonomisystemerne til at være et aktiv der kan bidrage til virksomhedens bundlinje til at være en dødvægt. Det øjeblik en virksomhed skal betale mere end 1.000 kroner for et stykke IT-arbejde, så skal der udarbejdes en cost-benefit analyse og der skal bookes tid hos en ekstern leverandør hvorefter konkurrenterne som nyder godt af en lavere pris på konsulentydelser i udlandet lander ordren inden at der kan forhandles en pris på tilretningen.

Selvfølgelig behøver det ikke at gå så galt. Microsoft kan lade være med at blande sig i kursusudbydernes prissætning som de historisk har gjort med SQL-kurser. De kan starte et samarbejde med landets erhvervsskoler som kan tilbyde opdateringskurser for de eksisterende medarbejdere frem for at være med til at støtte op omkring den stop-klods de har skabt med de 8-10 kursussteder konsulenter kan blive uddannet i dag. Så få steder at priserne på bestemte kurser stort set ikke afviger 10 kroner på landsplan.

Men historien skræmmer. Siden 1990 hvor autorisationerne kom ind på markedet for økonomi-systemer har hver opdatering handlet om at reducere udbuddet af forhandlere til skade for den fri konkurrence. For langt de fleste industrivirksomheder er den ideelle leverandør en virksomhed med en eller to ansatte. Vi har en meget specialiseret maskinpark hvor antallet af konsulenter med viden om produktet ofte har en fortid i vores branche. Der er ikke basis for at udvikle standardløsninger til hver afkrog i industrien. Der vil hurtigt blive tale om nicheløsninger, som i heldigste fald vil blive solgt i 5 eksemplarer. De er dyre at ligge om. Det vil være en fordel at droppe produktionen i Danmark og sende både produktion samt IT-udvikling til lande hvor løsningerne kan udvikles for færre midler.

Microsoft er selvfølgelig en international virksomhed. De kan være lige glade med de afledte virkninger hos deres kunder. Det er ikke dem som kommer til at betale prisen – desværre. Det er de tusindevis af industriarbejdere og IT-arbejdere der sagtens kunne have fungeret med den nuværende kerne i de 15-20 produktet havde potentiale til.

Kilde:
Ny C5 skaber jubel blandt toppartnere (Computerworld)

Tag altid studentereksamen - om ikke andet for titlens skyld

I den senere tid har der været en del kritik af at for mange vælger at gå på gymnasiet til skade for de mere fagligt orienterede ungdomsuddannelser. Faktisk har en række politikkere løftet muligheden for at indføre en decideret begrænsning for hvor mange der ud af en ungdomsårgang skal kunne gå gymnasievejen.

Der er grund til at advare imod at begrænse unges adgang til gymnasiet. God nok er der rigtig mange unge som slet ikke kan bruge deres afgangsbevis til noget som helst og så skifter retning i livet til enten ufaglært arbejde eller en erhvervsrettet uddannelse, men det kan få fatale konsekvenser for dem at springe gymnasiet over for at gå den direkte vej i stedet.

Højesteret afsagde i denne uge en dom som netop viser at det kan betale sig at tage en gymnasial uddannelse. En ung mand var blevet kvæstet i en trafikulykke og retten fandt at han ved fravalg af gymnasievejen også havde accepteret en lavere livtidsindtægt. Et liv som i forvejen var blevet ødelagt blev nu oven i købet nedvurderet på grund af et fejltrin som blev begået utilsigtet baseret på den unge mands interesse i et bestemt livsvirke.

Det er ikke op til os her på redaktionen at kritisere det danske retssystem og den jura som ligger bag. Vores mission er at rådgive unge så de får det maksimale ud af deres liv og her er rådet klart: Tag turen over gymnasiet. Brug tiden som en række sabatår indtil det står mere klart hvad fremtiden skal byde på.

For et er hvad juraen og domstolene dømmer fremtidsmulighederne til. Noget andet er hvad der venter i den anden ende. Det er ingen hemmelighed at landets politikkere satser på en senere tilbagetrækningsalder. Her skal de unge tænke grundigt over hvorvidt det fag de vælger at gå ind i kan virke nedslidende på deres helbred. Den strategi som Folketingets medlemmer har lagt motiverer ikke de unge til at tage chancer for det står stadigt mere klart at det sikkerhedsnet som kendetegner et velfærdssamfund er ved at blive fjernet til fordel for konkurrencesamfundets accepterede tab af menneskeskæbner.

Der er ingen grund til at råde de unge til at haste igennem en erhvervsuddannelse så de kan arbejde hårdt og ligge ned med en arbejdsskade når de er 60 år uden mulighed for at kunne blive pensionist til den tid. Tværtimod er der god grund til at rådgive de unge til at tage den med ro, gå gymnasievejen og så vælge den uddannelse der sikrer dem et liv uden de store udfordringer og fysisk nedslidende arbejde.

De unge står foran et vanskeligt valg når der tænkes uddannelse og vi andre overfor valg når vi skal tage stilling til hvem som skal sidde i Folketinget. Vi må spørge os selv om hvorvidt vi skal stemme på mennesker der vil begrænse vores børns mulighed for at vælge den uddannelse de har lyst til alt imens at vores børn tænker over hvad de vil med deres liv.


Kilde:
Handelsskoleelever får langt mindre i erstatning (Ekstra-Bladet)

Udlandsophold under studier kan skade

Kun 14 procent af danske virksomheder anser et periode i udlandet som et positivt element, når de ser på de unges uddannelsesmæssige baggrund.

Og det er en nødvendighed hvis landets virksomheder skal sikre sig imod svindel. Hvor at det er nemt at checke om danske uddannelser er bestået på den måde som ansøgerne oplyser, så er det anderledes svært at udføre det samme check med hensyn til udenlandske uddannelser.

Navne som Anna Castberg og Stein Bagger er jo kendte eksempler på personer som har ført sig frem med uddannelser der ikke er blevet anerkendt i Danmark.

Mange studerende som havde påtænkt at bruge et semester i udlandet har måttet opgive deres drømme fordi at papirarbejdet undervejs viser sig at være uoverkommeligt.

Berlingske Tidende skrev at danske virksomheder overser udlandsophold, men det er nu ikke helt korrekt. Mere korrekt formuleret ville være at skrive at Danske virksomheder udøver en større kvalitetskontrol når de ansætter personer til poster på deres arbejdsplads. For hvilken skade ville det ikke gøre hvis en medarbejder viser sig at være ukvalificeret til arbejdet efter at medarbejderen har fået tildelt nøgleposter i forhold til kunder?

Selvfølgelig kan sådanne risici ikke løbes. Da udenlandske uddannelsesinstitutioner ofte bygger på svindel og eller i bedste fald på svingende kvalitet, så er det en reel konsekvens at arbejdsgiverne vælger at se bort fra de dele af ansøgernes C.V. som beskriver uddannelser taget i udlandet.

Konklusionen må være at udlandsophold skal tænkes ind i uddannelse som en slags sabbatår da de kurser som eventuelt måttes bestås i udlandet ikke tæller i sidste ende. Spørgsmålet er om det set i lyset af SU-reformen vil være formålstjenligt at overveje ophold i udlandet når der ganske få SU-klip at få.

Kilde:
Udlandsophold overses af virksomheder (Berlingske Business)

Udlandsophold er ikke altid gavnligt

En undersøgelse foretaget af fagforbundet DJØF foretaget i 2007 viste at 13 til 31 procent af de hjemvendte medarbejdere der havde været udstationeret oplevede at opholdet i udlandet havde sat deres karriere tilbage.

Hvorfor sker dette? Ja, dels er andre kulture ikke så udviklet som den danske. Man kan ikke bruge erfaringer på opnået på ledelsesniveau i udlandet i danske virksomheder hvor at f.eks problemstillingerne med offentlige forvaltninger er langt mere komplekse end blot at betale den første og bedste embedsmand hvis der er problemer med officielle papirer.

Sekundært så er det tvivlsomt at forskellige meritter kan tages alvorligt. Mange husker måske Anna Castberg, som stod i spidsen for Arken. Uden at påstå at hendes C.V. bestod af poster som var ren fantasi så er der en vid fortolkning af hvad et manager job består i udlandet. Stillingsbetegnelser er taknemlige og hvor at vi f.eks. ligger meget i udtrykket præsident så opfatter mange engelskssproget personer dette udtryk for at dække over en tillidspost i en grundejerforening.

Derfor møder mange udstationerede der er hjemvendt fra hvad de mener har været et indholdsrigt arbejde tilbud om mere trivielt arbejde. Det skal man på ingen måde beklage. Det er udtryk for at danske virksomheder stiller krav om kvalitet og relevant erhvervserfaring fra de ansøgere de har til ledige stillinger.

Skal man give et råd til unge som overvejer en udstationering skal det klart være at de for det første skal sikre sig at der er en exit-plan hvis opholdet ikke lever op til deres forventninger. Sekundært skal de sørge for at have en plan for hvad der skal ske når de vender hjem igen.


Kilde:
Udlandsophold sætter karrieren tilbage (Berlingske Business)

Studieture er ikke overvejende positive erfaringer

I forbindelse med de negative overskrifter der kommer fra studerendes færden i Prag har affødt reaktioner herhjemme. Det er paradoksalt når man tænker på at der er tale om helt private ture der tilfældigvis rummer en overvægt af studerende fra forskellige gymnasier eller erhvervsskoler.

Der er ikke tale om studieture. Der er tale om private dannelsesrejser arrangeret helt udenfor skoleregi.

Man må spørge sig selv om hvorfor at rejser arrangeret på den måde har fået den udbredelse som de har i forhold til hvad man så for bare 10-20 år siden.

Årsagen er med stor sandsynlighed at flere uddannelsesinstitutioner har indført alkoholforbud på de rejser der arrangeres i skoleregi. Konsekvenserne ved overtrædelse kan være afbræk i studietiden eller hjemsendelse på egen hånd før tid. Den risiko er for stor for mange familier at løbe så derfor holder de med god grund børnene væk fra de officielle ture og lader børnene deltage i disse private dannelsesrejser i stedet.

Man kan dårligt kritisere forældrene for dette valg. For at komme ind under huden på en fremmed kultur skal man også møde deres festkultur med åbent sind. En studierejse med restriktioner er en amputeret rejse.

Men det må også stå fast at overskrifterne helt klart indikerer at der nede i Tjekkiet sidder en gruppe forretningsfolk som har markedsført deres land for noget som det ikke er uden at være i tråd med de regler og skikke som hersker i landet. De har lokket de unge derned ved at sælge dem illusionen om et dansk diskoteksmiljø med alkohol til en tredjedel af prisen. En illusion som myndighederne i Tjekkiet ikke vil stå ved.

De negative overskrifter har fået gymnasierne til at se på deres rolle i markedsføringen af de private dannelsesrejser. For selvfølgelig hører det ingen steder hjemme at der annonceres for private rejser på offentlig grund. Der skal ikke være reklamer for private dannelsesrejser på gymnasierne hverken i form af elever der fungerer som agenter for selskaberne eller i form af plakater. Selskaberne må nøjes med annoncere på Facebook og andre sociale medier.

Men det er så også vigtig at ny-puritanismen stopper der. Danmark er ikke Utah i USA. Man kan ikke fjerne kaffe og alkohol fra elevernes dagligdag. Fredagsbaren er et vigtigt omdrejningspunkt og forløberen for den øl eller det glas vin de vil indtage på deres kommende arbejdsplads om fredagen. Det er deres vigtigste instrument til at danne det netværk de skal nyde godt af når de først er kommet ud på arbejdsmarkedet hvor at HR-arbejdets to hovedbestanddele er fredagsøllen og 5 minutters medarbejderudviklingssamtale hver andet år.

Der vil stå forældre tilbage som så vil tænke om det vil skade deres barns muligheder hvis barnet hverken kommer på de officielle studieture eller de private dannelsesrejser. Her må svaret være at det ingen betydning vil få idet at det de private dannelsesrejser har budt på har været en illusion om at diskoteker ligner hinanden overalt på jorden uanset hvilken kultur de er placeret i og det har så klart vist sig ikke at være sandt. Sekundært så er en officiel studierejse som ikke favner de lokales traditioner når der festes heller ikke stor værdi, så det vil ikke være noget tab.

Hold børnene hjemme og udlån et sommerhus til dem hvis I syntes at de skal have lov til at være væk hjemmefra.

Kilder:

• Gymnasier går i offensiv mod drukrejser (Danmarks Radio)